MIKK-LINE

Bæredygtigt og funktionelt overtøj til børn

Aktive børn har brug for funktionelt overtøj, der kan klarer mange timers udendørs leg i det omskiftelige danske vejr. mikk-line har fokus på bæredygtighed, praktiske detaljer og holdbare materialer. Vores høje krav og mange test gennem hele produktionen sikrer den bedste kvalitet. Sikkerheden har vi også tænkt på med synlige reflekser, aftagelig hætte og hagebeskyttelse. Vi ønsker den bedste fremtid for både børnene og miljøet – derfor designer vi nye og mere bæredygtige løsninger. Læs mere om vores bæredygtige tiltag herunder.

BIONIC-FINISH® ECO

Det meste overtøj fra mikk-line er behandlet med BIONIC-FINISH® ECO, som er en miljøvenlig imprægnering. Den er biologisk nedbrydelig og uden fluorstoffer.

RECYCLED MATERIALE

mikk-line ønsker at gøre en forskel! Derfor har vi et bredt sortiment af RECYCLED produkter bestående af regntøj, termotøj, flyverdragter og vinterjakker. De fremstilles af bl.a. genbrugte plastikflasker og fiskenet.

OEKO-TEX

Vi bruger Oeko-Tex certificeret garn til mikk-line’s børstede og kogte uld-serier samt til vores RECYCLED regntøj. OEKO-TEX® er et sundhedsmærke, der stiller krav til begrænsning af sundhedsskadelige kemikalier. Når tøjet bærer et OEKO-TEX® certifikat betyder det i praksis, at det ikke har en skadelige effekt på vores sundhed og helbred.

Naturgummi uden Phthalater

Slidstærke støvler er et “must have” når børnene skal lege ude. Gummistøvler og termostøvler fra mikk-line er fremstillet med naturgummi og uden brug af skadelige phthaleter. Naturgummi er et naturligt, blødt og slidstærkt materiale, der er 100% vandtæt.

MERINOULD – MULESING FREE

mikk-line fremstiller de blødeste uld-produkter af det fineste merinould, der slet ikke kradser. Vi bruger kun mulesing free merinould, fordi vi går ind for dyrevelfærd.

KUNSTIG PELS

mikk-line bruger udelukkende kunstig pels på vores jakker og huer. Det er et bevidst valg, så ingen dyr lider skade. Det er samtidig et miljørigtigt valg, da det kræver 20 gange mindre energi at producere en kunstig pels, fremfor ægte pels.

BRUG LAG EFTER VEJRET!

mikk-line fremstiller udetøj efter 3-lags princippet, da det giver den optimale beskyttelse imod vind og vejr. Med flere lag er det nemt at tilpasse sig de skiftende vejrforhold, da man kan tilføje eller fjerne et lag efter behov. Flere lag vil holde barnet varmt og tørt ved leg udenfor.

Det inderste lag – komfort

Vi anbefaler at bruge tynd merinould inderst. Det sikrer, at huden altid føles tør, da fugt trækkes væk fra huden.

Det midterste lag – isolering

Det midterste lag isolerer barnet imod kulde og holder på kropsvarmen. Her anbefaler vi termotøj eller vores børstede uld-fleece.

Det yderste lag – beskyttelse

Det yderste lag beskytter effektivt imod vind, vejr og vand, samt holder barnet varmt og tørt. Her er regntøj, flyverdragter eller vinterjakker et godt valg.

Hvad betyder vandsøjletryk?

Et vandsøjletryk er betegnelsen for den mængde vand i mm, der skal til før vandet trænger igennem stoffet. Et vandsøjletryk på 8.000 mm testes ved at man har en cylinder med vand, der indeholder 8.000 mm vand. Cylinderen presses imod det vandtætte stof og vandet begynder først at trænge igennem når cylinderen indeholder mere end 8.000 mm. For at tøjet er helt vandtæt er det vigtigt at syningerne er enten svejset (smeltet sammen) eller tapede (forseglet med vandtæt tape).

2.000 mm: Vandafvisende. Tøjet kan klare fugt og mindre byger.

3.000 mm: Vandtæt. Ved kraftige byger og længerevarende regn kan vandet begynde at trænge igennem.

5.000 mm: Helt vandtæt. Overtøjet forbliver tørt, også under vedvarende regn og kraftige byger.

Over 8.000 mm: Ekstrem vandtæt. Overtøjet kan bruges under kraftige byger og ekstreme vejrforhold.

Hvad er åndbarhed?

Åndbarhed defineres ved den tid, det tager sved/fugt at passere igennem tøjet. Det måles i g/m2/24h – hvor mange gram fugt, der kan trænge igennem 1 m2 stof i løbet af 24 timer. Ofte har stoffet en vandtæt membran, der indeholder mange bittesmå huller. Sveden kan trænge igennem disse huller – uden at vand udefra kan trænge igennem udefra.

1.000 g/m2/24h
Lav åndbarhed. Tøjet er stadig komfortabelt ved lav fysisk aktivitet.

2.000 g/m2/24h
Middel åndbarhed. Tøjet er behageligt og lader kroppen ånde ved middel fysisk aktivitet

5.000 g/m2/24h
Høj åndbarhed. Tøjet er behageligt og lader kroppen ånde også ved høj fysisk aktivitet.

Følg mikk-line på Facebook og Instagram:

Pin It on Pinterest

Ved fortsat at bruge webstedet, accepterer du brugen af cookies. Yderligere information

Cookieindstillingerne på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at give dig den bedste søgeoplevelse muligt. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside uden at ændre dine cookie-indstillinger, eller du klikker på "Accepter" nedenfor, så har du samtykket til dette.

Luk