
Corporate Social Responsibility
Mikk-Line A/S er en bæredygtig og socialt ansvarlig virksomhed
Hver eneste dag sætter vi fodaftryk på vores jordklode – med alt, hvad vi gør.
Hos Mikk-Line A/S har vi stor kærlighed til børn og naturen. Derfor implementerer vi løbende bæredygtige metoder i produktionen på tværs af vores brands, som er Mikk-Line, PAPFAR og MOVE.
Og for hver dag der går, bliver vi klogere.
Vi vil tage vores del af ansvaret, og derfor arbejder vi på at minimere vore miljømæssige fodaftryk på vores jordklode.
Mikk-Line A/S har stort fokus på en miljøvenlig produktion, bæredygtig værdikæde, og at vores etik overholdes.
Vi bestræber os på at sikre og forbedre menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Derfor støtter vi bl.a. også FN Global Compact Initiative.

ALTID HØJ KVALITET
Vi går ikke på kompromis med kvaliteten. Alle vores produkter er med god pasform og stor slidstyrke til børn i alle aldre.
Vi har en høj grad af intern og ekstern kontrol, hvor vi følger vores strenge krav, når det gælder kvalitet. Simpelthen for at sikre, at kvaliteten ikke kun er høj, men også konsekvent. Vi har egen Quality Control team, der konstant overvåger produktionen.

INGEN SKADELIGE KEMIKALIER
Vi laver stikprøvekontrol for at sikre, at der ikke er skadelige stoffer i vores produkter. Vi tænker meget på miljøet og har derfor implementeret mange sundhedsmæssige og bæredygtige tiltag i vores produktion. Læs mere om dette forneden.
Vi følger hele tiden op på nye krav og sikrer, at vores leverandører følger disse. Vi tester ikke kun for skadelige stoffer, men også at vores parametre og funktionalitet holdes.

LOVGIVNING
Vi følger både dansk lovgivning, EU-lovgivning og REACH programmet, og vi sørger for, at vores produkter lever op til alle standarder og interne retningslinjer. Mikk-Line A/S følger Child Safety regler nøje.
Mikk-Line A/S bæredygtige tiltag
Vi har udviklet en række bæredygtige tiltag i produktionen:
- Miljøvenlig imprægnering af overtøj, Bionic-Finish ® ECO (Mikk-Line og Mikk-Line RED)
- Regntøj af genbrugsplast (Mikk-Line RED)
- GOTS – En stor del af PAPFAR kollektionen er GOTS certificeret
- Økologisk bomuld – PAPFAR bruger økologisk bomuld
- God dyrevelfærd (PAPFAR)

BIONIC-FINISH® ECO
Overtøj fra Mikk-Line RED linjen er behandlet med BIONIC-FINISH® ECO, som er en miljøvenlig imprægnering. Den vandafvisende imprægnering er biologisk nedbrydelig. Det betyder, at der ikke gøres skade på miljøet. Der er ingen fluorstoffer i vores produkter.
Fra foråret 2020 bliver Mikk-Line linjen også BIONIC-FINISH® ECO certificeret.
Læs mere om Mikk-Line og Mikk-Line RED.

RECYCLED PLASTIC
Vi har lanceret en miljøvenlig regntøjskollektion, som er en del af Mikk-Line RED produktlinjen. Regntøjet er fremstillet af genbrugsplastikflasker.
Vi bruger også 80% mindre energi ved at fremstille regntøj af genbrugsplast, når man sammenligner med ”almindeligt” regntøj fremstillet af polyester og olie.
Det miljøvenlige regntøj er i høj kvalitet og føles lige så blødt som almindeligt regntøj.
Læs mere om Mikk-Lines arbejde med genbrugsplast.

GOTS
GOTS står for Global Organic Textile Standard. GOTS er en certificering inden for økologisk tøj og garanterer en miljømæssig og socialt ansvarlig produktion gennem hele værdikæden. Derfor er sundhedsskadelige og miljøbelastende kemikalier forbrudte. GOTS sikrer også, at de mennesker, der har været med til at producere tøjet får en ordentlig løn.

ØKOLOGISK BOMULD
Vi bruger økologisk bomuld på PAPFAR, fordi det bliver dyrket uden brug af giftige kemikalier og kunstgødning. Det er et sundt valg for både børn, landmænd og miljø.
Læs mere om økologisk børnetøj eller om PAPFAR.

GOD DYREVELFÆRD
Vi bruger lækkert og blødt uld i produkter fra både Mikk-Line, PAPFAR og MOVE. Alt vores uld kommer fra producenter, der værner om dyrevelfærd. De sørger for, at dyrene bliver behandlet ordentligt.