MIKK-LINE

Vi designer funktionelt overtøj til børn

Børn har brug for at være klædt rigtigt på i hverdagen. Aktive børn har brug for funktionelt kvalitetsovertøj, der kan holde til mange timers udendørs leg. Tøj fra Mikk-Line er designet med stor bevægelsesfrihed og har fokus på de praktiske detaljer og holdbare materialer. Det kan modstå det omskiftelige danske vejr hele året rundt.

Vi sørger for, at sikkerheden er i top med synlige reflekser, aftagelig hætte og hagebeskyttelse. Vores høje krav gennem hele produktionen sikrer, at tøjet er af den bedste kvalitet. Vi arbejder løbende på at forbedre vores produkter ned til de mindste detaljer samt at finde mere miljørigtige løsninger.

Mikk-Line

Mikk-Line er funktionelt og praktisk overtøj designet med stor bevægelsesfrihed, så børn kan lege frit.

Læs mere om Mikk-Line og de forskellige produktkategorier.

Mikk-Line RED

Mikk-Line RED er en produktlinje hos Mikk-Line, som er med flere funktioner og lækre detaljer. Den er specielt designet til det ekstreme skandinaviske vejr.

Læs mere om Mikk-Line RED og de forskellige produktkategorier.

BRUG LAG EFTER VEJRET!

Mikk-Line fremstiller udetøj efter 3-lags princippet, da det giver den optimale beskyttelse imod vind og vejr. Med flere lag er det nemt at tilpasse sig de skiftende vejrforhold, da man kan tilføje eller fjerne et lag efter behov. Flere lag vil holde barnet varmt og tørt ved leg udenfor.

Det inderste lag – komfort

Vi anbefaler at bruge tynd merinould inderst. Det sikrer, at huden altid føles tør, da fugt trækkes væk fra huden.

Det midterste lag – isolering

Det midterste lag isolerer barnet imod kulde og holder på kropsvarmen. Her anbefaler vi termotøj eller vores børstede uld-fleece.

Det yderste lag – beskyttelse

Det yderste lag beskytter effektivt imod vind, vejr og vand, samt holder barnet varmt og tørt. Her er regntøj, flyverdragter eller vinterjakker et godt valg.

Hvad betyder vandsøjletryk?

Vandsøjletryk er den mængde vand i mm, der kan tilføres materialet, før det trænger igennem. Et vandsøjletryk på 3.000 mm betyder, at man har en vandsøjle – en cylinder med vand, der er 3.000 mm høj, som presses ned imod det vandtætte stof – vandet begynder så først at trænge igennem ved 3.000 mm. Syningerne skal være svejset eller forseglet med en tape, så vandet ikke kan trænge igennem.

0 – 2.000 mm: Ikke vandtæt, men tøjet kan have en vandafvisende overfladebehandling.

3.000 mm: Vandtæt. Ved meget kraftige byger kan vandet begynde at trænge igennem.

5.000 mm: Helt vandtæt. Regntøjet forbliver tørt, også under længerevarende regn og kraftige byger.

Over 8.000 mm: Ekstrem vandtæt. Det kan bruges under virkelig ekstreme vejrforhold.

Hvad er åndbarhed?

Åndbarhed defineres ved den tid, det tager sved/fugt at passere igennem tøjet. Det måles i g/m2/24h – hvor mange gram fugt, der kan trænge igennem 1 m2 stof i løbet af 24 timer. Ofte har stoffet en vandtæt membran, der indeholder mange bittesmå huller. Sveden kan trænge igennem disse huller – uden at vand udefra kan trænge igennem udefra.

1.000 g/m2/24h
Lav åndbarhed. Tøjet er stadig komfortabelt ved lav fysisk aktivitet.

2.000 g/m2/24h
Middel åndbarhed. Tøjet er behageligt og lader kroppen ånde ved middel fysisk aktivitet

5.000 g/m2/24h
Høj åndbarhed. Tøjet er behageligt og lader kroppen ånde også ved høj fysisk aktivitet.

EFTERÅRETS TRENDFARVER

Drenge

Drengene har fået brune og blå farver inspireret af naturen.

Piger

Pigerne har fået mange små, lækre tøsede farver og detaljer som f.eks. rynk og guldprint.

Følg Mikk-Line på Facebook og Instagram:

Pin It on Pinterest

Ved fortsat at bruge webstedet, accepterer du brugen af cookies. Yderligere information

Cookieindstillingerne på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at give dig den bedste søgeoplevelse muligt. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside uden at ændre dine cookie-indstillinger, eller du klikker på "Accepter" nedenfor, så har du samtykket til dette.

Luk